Skip to main content

Indsigt & til redskaber til livet

Lægmands tilgang til buddhistisk psykologi

"Den orange dragt indeni"

Du behøver ikke at bære den orange dragt.
Bær den inde i dig. Lad den vise sig i den måde, du tænker, taler og handler på.

Citat: Thanajayo Bhikkhu

Det er ikke alle der kan blive munk. Den orange munkedragt er det ydre tegn. Det, min lærer pegede på, at det vigtigste ved at være munk ikke behøver at forsvinde, fordi man tager dragten af. Disciplinen, opmærksomheden, enkeltheden, medfølelsen og orienteringen mod Dhamma kan fortsat bæres inde i os selv.

Lægmand

I buddhistisk sammenhæng betyder lægmand ganske enkelt, at man følger Buddha-Dhamma uden at være ordineret munk eller nonne.

På pāli kaldes en mandlig lægtilhænger upāsaka og en kvindelig upāsikā. Ordet rummer egentlig betydningen af én, der “kommer nær” eller “holder sig nær” Buddha, Dhamma og Sangha.

En lægmand lever midt i det almindelige liv: familie, arbejde, økonomi, relationer, ansvar, glæder og problemer. Derfor er lægmandsvejen ikke det samme som klosterlivet. En munk har valgt en livsform, hvor meget af det almindelige verdslige liv er lagt til side for at koncentrere sig om praksis. Lægmandens praksis foregår derimod midt i livet.

Traditionelt bygger lægmandslivet især på tre ting: dāna – gavmildhed, sīla – etisk livsførelse, og bhāvanā – udvikling eller træning af sindet, blandt andet gennem meditation. 

Det er et godt sted at starte, men vi går lidt længere.

Buddhistisk Psykologi

Hvorfor det er relevant for almindelige mennesker:

Buddhistisk psykologi lærer os ikke først og fremmest, hvad vi skal tro. Den lærer os at undersøge, hvad der sker i vores eget sind.

Buddhistisk psykologi undersøger, hvordan sindet fungerer – hvordan tanker, følelser, vaner og reaktioner opstår, og hvorfor vi nogle gange bliver fanget i mønstre, der skaber uro og lidelse.

Grundlaget findes i Tipiṭaka, især i Buddhas undervisning om sindet og den systematiske analyse i Abhidhamma. Målet er ikke blot at forstå sindet teoretisk, men at lære at se sine egne mentale processer tydeligere og møde livet med større opmærksomhed, ro og indsigt.

Det handler om hverdagen

  • hvorfor vi tager kritik personligt
  • hvorfor gamle oplevelser fortsat påvirker os
  • hvordan vrede vokser
  • hvorfor vi sammenligner os med andre
  • hvorfor vi klamrer os til mennesker og ting
  • hvorfor bekymringer gentager sig
  • hvordan vaner bliver stærkere
  • hvordan vi kan skabe lidt mere plads mellem impuls og handling

Det interessante ved buddhistisk psykologi er, at den ikke kun spørger hvad vi føler, men også hvordan en reaktion opstår.

Meditation

For begyndere

Min egen vej ind i meditation begyndte med Dhammakaya Meditation. Det var den første metode, jeg lærte, og gennem årene har flere af mine vigtigste lærere været Dhammakaya-munke. Derfor har denne tradition en særlig plads på Inuk.io. Samtidig undersøger vi meditation bredere gennem Tipiṭaka, Theravāda og buddhistisk psykologi.

Ānāpānasati – meditation på åndedrættet

Det naturlige udgangspunkt. Opmærksomhed på ind- og udånding, stabilisering af sindet og udvikling af sati.

Sati – mindfulness / nærvær

Ikke kun en meditationsteknik, men en grundlæggende mental kvalitet: at vide, hvad der foregår, mens det foregår. Det er også grundlaget for det vi i dag kalder mindfulness.

Satipaṭṭhāna – de fire fundamenter for opmærksomhed

Kroppen, følelser/vedanā, sindstilstande og mentale fænomener. Denne forbinder meditation direkte med buddhistisk psykologi.

Samatha – ro og koncentration

Udvikling af stabilitet, stilhed og koncentration. Forklar gerne forskellen mellem samatha og vipassanā — og at de kan støtte hinanden.

Mettā Bhāvanā – kærlig venlighed

Venlighed over for sig selv og andre. En af de meditationer jeg klart giver en fremtrædende placering.

Karuṇā – medfølelsesmeditation

At møde lidelse — egen og andres — uden at flygte fra den eller drukne i den.

Muditā – medglæde

Træning i at glæde sig over andres lykke og succes frem for sammenligning, misundelse og konkurrence.

Upekkhā – ligevægt

At bevare indre balance, også når livet ikke udvikler sig, som vi ønsker. De fire ovenstående, Mettā Bhāvanā, Karuṇā, Muditā,  kan samles under Brahmavihāra.

Der findes mange meditationsformer.
Afhængig af hvordan man sammensætter dem
anslås antallet til omkring 40 metoder